Dennis Vesti BrorsenData & Intelligence Director+45 21 48 97 57dvb@step.dklinkedin

First things first: Hvad er Marketing Automation?

Marketing Automation handler om automatisering af processer ved hjælp af teknologi og big data med det overordnede formål at kunne ramme de rette personer, på det rette tidspunkt med det rette indhold – langt bedre, end du gør i dag. At du samtidig kan frigive tid fra drift af manuelle processer til andre vigtigere (og sjovere) ting, er ikke en uvæsentlig sidegevinst. Få alle grundene til, hvorfor du skulle have investeret i Marketing Automation i går – lige her.  

Du vil sikkert blive overrasket over, hvor mange steder i din virksomhed automatisering rent faktisk er muligt (OG giver mening). Marketing Automation som overordnet begreb er nemlig platformsuafhængigt. Dvs. at din målgruppe kan bearbejdes ved hjælp af automatisering alle de steder, du er i kontakt med dem online.

Det er fx oplagt at indarbejde automatisering …

  • på dit website – automatisk tilpasning af hvilke produkter, der bliver vist til hvilke kunder – baseret på data om fx køn og demografi og deres tidligere adfærd på dit site
  • i din app – sørg for, at dine kunder helt automatisk får point eller fordele fx på deres fødselsdag eller alt efter, hvor meget de bruger app’en
  • i dit mail-flow – med email automation kan du sende mail, der automatisk personaliserer emner eller tilbud på baggrund af en brugers adfærd på fx dit website eller efter, hvad de har klikket på i forrige mail

Da sociale medier begyndte at buldre frem, erklærede mange e-mailen for død. Sådan er det ikke gået. Undersøgelser blandt danske B2B-virksomheder* viser fx, at de mest succesfulde B2B-marketingfolk arbejder strategisk med e-mailmarketing, og at 71% af virksomhederne forventer at have mere fokus på e-mail-marketing i de kommende 12 måneder. E-mail som kanal er altså kun blevet mere relevant, formentlig takket være Marketing Automation, som har gjort det let eksempelvis at personalisere e-mails.

*kilde: “E mail Marketing 2020 Fakta, trends og benchmarks”, Mette Will. 

Alt det har du sandsynligvis hørt om eller stødt på før. Spørgsmålet til en million er så bare: Hvorfor er du ikke kommet i gang med det? Måske fordi du har manglet de tungtvejende argumenter for, at det er værd at investere i? Well, those we shall give you – og hele 7,5 styks af slagsen her:

(hvis den eneste grund til, at du ikke er kommet i gang, er, at (du tror) det er for svært og dyrt, så går du bare straight til punkt 7)

7,5 grunde til at investere i Marketing Automation

1. Alle andre er allerede i gang med Marketing Automation

Du har måske allerede modtaget et personaliseret nyhedsbrev fra en eller flere af dine konkurrenter? Flere og flere virksomheder har allerede fået øjnene op for de mange fordele ved automatisering datadrevet markedsføring – og snart vil resultaterne heraf tale sit tydelige sprog. Det er nu, du skal med på vognen.

2. Datadrevne virksomheder vinder

Mange undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor godt en virksomhed klarer sig, og hvor datadreven dens strategi er. Nemlig den klare sammenhæng at jo mere en virksomhed integrerer data i sin strategi (og herunder bl.a. Marketing Automation), jo bedre går forretningen.

3. Automatisering af processer frigiver tid til andre projekter

Selvom det kræver tid at få udviklet en automatisering og sat den i søen, så vil det svare til sekunder i forhold til, hvor meget tidsoptimering du får igen på den anden side, når systemet kører – helt automatisk. Ved at sætte strøm til de manuelle processer, kan du ende med at frigive mange arbejdstimer på en uge.

4. Big data – du bliver klogere på dine kunder

En afledt bonusgevinst ved at arbejde med Marketing Automation er, at du tvinges til at forholde dig til kunderejsen – og dermed kan du næsten ikke undgå i sidste ende at skabe bedre kundeoplevelser. Samtidig får du masser af ny data om, hvordan din målgruppe reagerer på dine automatiserede marketingindsatser. Og det gør dig i stand til at … 

5. Skab bedre leads med datadrevet markedsføring

Al den data, som punkt 4 omtaler, gør dig i stand til lettere og bedre at finde ud af, hvilke nye kundegrupper du bør gå efter – og hvordan du rammer dem med en lige højre i købemusklen.

6. Automatisering minimerer fejl

Når du sætter en maskine til at gøre ting, du beder den om, så gør den det PRÆCIS sådan, som du har bedt den om det. På den måde kan du have en tryg følelse af fuld kontrol, selvom du skyder forskellig personaliseret kommunikation ud til 100.000 mennesker på én gang.

7. Det er nemt at komme i gang med Marketing Automation ()

Mange kommer ikke i gang med Marketing Automation, fordi det kræver tekniske kompetencer, som man måske ikke har – og derved synes man, at det virker for svært. Men altså … det er ikke sværere end at tage telefonen og ringe til nogen, der lever af præcis den slags (du finder Thomas’ nr. i bunden af artiklen her). Og nej, det behøver ikke være en dyr investering. For det rigtige er sjældent at starte fra dag ét med at bygge avancerede adfærdsbestemte programmer, der samler data fra mange forskellige kilder på alle dine platforme. I stedet bør du starte simpelt og gradvist med automatisering af processer.

Lad os tage eksemplet med e-mail automation: Måske sender du allerede automatisk en “tak-for-din-tilmelding-til-nyhedsbrevet”-e-mail. Næste skridt her kunne være at udvide det til et velkomstprogram på 2-3 e-mails, der introducerer din virksomhed, og hvad du kan tilbyde. Når du oplever succes med det og vil ha’ mer’, så kan du begynde at gøre det mere avanceret ved eksempelvis at differentiere indholdet i dine udsendelser alt efter hvilke e-mails, modtageren tidligere har reageret på. Efter det, er du så klar til at arbejde med lead scoring, hvor modtageren får point alt efter, hvor meget de interagerer med dine kampagner. På den måde bygges maskineriet op ét lag ad gangen. Og du kan foretage dine investeringer stille og roligt i takt med, at de første tjener sig hjem.

7½. . Kedeligt arbejde er so last decade

Ret ofte er de opgaver, der kan automatiseres faktisk også de mest kedelige opgaver at varetage, hvis man skulle gøre det manuelt. Og vi ved alle sammen godt, hvor nemt det er at ansætte gode mennesker til kedelige jobs, ik’?

Så nu er spørgsmålet ikke længere om, I skal investere i Marketing Automation, men hvor i jeres forretning, automatisering giver bedst mening. For det er ikke en one size fits all-skabelon. Det handler om at kunne se mulighederne med datadrevet markedsføring i lige netop jeres kunderejse. Og trust us, de er der! Men det kræver et ’big data mindset’ at få øjnene op for mulighederne. Nøgleelementet i din Marketing Automation er data. Det er hele fundamentet, der skal drive maskineriet. Jo mere data du har, jo større en maskine kan du bygge. 

STEP er blandt dem i bureaubranchen, der har allermest data – læs mere om det her

Og skal du lige have et sidste argument med, så er det, at Marketing Automation faktisk også kan være startskuddet til automatisering af processer andre steder i organisationen end i marketing. Et par eksempler på, hvordan I blot med e-mail automation kan skabe øget værdi i andre afdelinger, kunne være:

  • Kundeservice – brug e-mail automation til automatisk at sende de mest stillede spørgsmål ud som FAQ til nye kunder
  • Salg – brug e-mail automation til at sende opfølgende salgsmails automatisk de helt rette steder i kunderejsen
  • Regnskab – brug e-mail automation til automatisk at gøre en kunde opmærksom på, når et betalingskort er ved at udløbe

SÅ mangler du bare én ting: At sende den her artikel videre til ledelsen, så de også kan blive overbeviste om, at det var i går, at I skulle have startet med Marketing Automation. Og hvis du er ledelsen – ja, så ved du godt, hvad du skal gøre nu

Del
Fb Li
Thomas WagnerChief Commercial Officer+45 21 48 87 93torwa@step.dklinkedin

Vil du vide mere om, hvordan du med Marketing Automation kan få databaseret indsigt i dine kunders adfærd?

Så ring til Thomas. Han har arbejdet med at anvende data til at skabe kommerciel værdi, bl.a. i form af automatisering, i mere end 25 år på det danske, europæiske og asiatiske marked. Thomas’ datadrevne mindset bunder nok i hans mantra ”der er ingen værdi i at være heldig i marketing” – for held er svært at gentage, men det er succeser ikke, hvis man ved, hvad de kommer af. Får du fat i en meget rar og afslappet mand med sjællandsk dialekt, så er det den rigtige Thomas, du har fat i.

mail

Vil du være up-to-data?

Sign up til vores nyhedsbrev her, og hold dig opdateret på de nyeste muligheder i forhold til at gøre din forretning og kommunikation mere datadrevet (læs: succesfuld):

❤️ VIDEN OG INDSIGTER
Du elsker det. Vi elsker det. Vi sender det.

🖕 SPAM
Du hader det. Vi hader det. Vi ville aldrig sende det.