MLOps Engineer
Vi søger lige nu en ML Operations Engineer, der vil være med til at udvikle næste generations machine learning teknologier.
Som MLOps Engineer hos The Unicorn bliver du en afgørende spiller i den proces, hvor vores ML-baserede systemer går fra koncept til virkelighed. Med andre ord: Du er med til at sætte strøm til og efterfølgende sikre driften på de fede ML-løsninger, vi løbende udvikler.
Ansvarsområder – vi giver, du tager:
- Varetage den daglige drift af bl.a. en lang række Google Cloud-teknologier og vores ELT data-orkestreringsplatform i samarbejde med Data Operations-teamet
- Problemløsning og fejlfinding af systemer for at sikre høj tilgængelighed og minimere nedetid
- Design og implementering af robuste ML-pipeline-processer, der effektiviserer vores modeludviklingscyklusser og sikrer hurtig deployment og skalerbarhed
- Vedligeholdelse og optimering af vores ML-infrastruktur for at understøtte kontinuerlig træning og evaluering af modeller og forbedre deres præcision og ydeevne i realtid
- Anvendelse af de bedste praksisser inden for DevOps og Continuous Integration/Continuous Deployment (CI/CD) for at sikre et strømlinet og automatiseret workflow
Vi vurderer dig på disse faglige skills:
- Du har solid forståelse for machine learning og kan ikke vente med at bringe din viden i spil
- Du besidder en ro i det tekniske ansvar – også på de allermest hektiske dage
- Du føler et generelt ansvar for, at opgaver bliver løst
- Du har erfaring med cloud-teknologier og er stærk i sproget Python
- Du er detaljeorienteret, især når det kommer til IT-sikkerhed og data-governance
… men i høj grad også på menneskelige skills:
- Du smiler – også (og især) når det går stærkt
- Du kan skabe gode relationer på tværs af afdelinger i huset
- Du er nysgerrig på forskellige fagligheder
- Du har masser af drive og tager selv initiativ
Hvordan der er hos The Unicorn
Godt. For det betyder noget for os, at vi gør en forskel med vores arbejde. Og det har vi de helt rigtige mennesker til. Mennesker, der går op i at gøre det godt – og går op i, at hinanden har det godt. På arbejdet, men også når vi har fri. Vi har respekt for forskelligheder, og vi lytter til hinandens fagligheder og gode idéer. Og til, hvad du skal lave i weekenden.
Arbejdstid: 37 timer om ugen fordelt mandag-fredag
Arbejdssted: Bureauet i Odense C, Nedergade 35
Timing: Ansøgningsfrist hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Reach out: Simon Arndal, Data Operations Manager, siare@theunicorn.dk, 20 31 03 34
Send din ansøgning til job@theunicorn.dkDu ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.