Business Intelligence Student Helper
I Data & Intelligence-afdelingen udvikler og forbedrer vi tekniske datadrevne løsninger og metoder, der giver både os og vores kunder en konkurrencemæssig fordel i markedet. Vi har f.eks. bygget et stærkt setup, der hver dag håndterer enorme mængder af data og leverer værdifulde indsigter til vores mange spændende kunder.
Nu søger vi en studentermedhjælper, der skal assistere resten af teamet – f.eks. med at udvikle vores BI-leverancer og -platforme. Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for økonomi, IT eller data. Du ved derfor allerede noget om datahåndtering og kender lidt til de nyeste cloud-teknologier. Resten er du frisk på at lære.
Ansvarsområder – vi giver, du tager:
- Udvikling af Power BI-rapporter og dashboards til hardcore forretningsindsigter
- Klargøre, modellere og analysere data vha. SQL
- Udarbejde kravsspecifikationer
- Drift af eksisterende løsninger
- Løbende optimering af Business Intelligence-indsatser
- Automatisering af processer
Vi vurderer dig på disse faglige skills:
- Du er i gang med en relevant uddannelse inden for økonomi, IT eller data
- Du har god teknisk forståelse og ved lidt om, hvordan man håndterer store mængder data
- Erfaring med Cloud-teknologier er et plus
- Du har en analytisk og struktureret tilgang til problemstillinger
- Du kommer til at arbejde på tværs af afdelinger, og derfor er det vigtigt, at du kan formulere teknisk know how på en forståelig måde for dine ikke-BI-specialist-kollegaer
- Du har en naturlig nysgerrighed og interesse for IT, data og analyse
… men i høj grad også på menneskelige skills:
- Du er åben, imødekommende og elsker fællesskabet
- Du er initiativrig og trives i en hverdag, hvor forandring er … ja, hverdag
- Du er god til at tackle udfordringer og krævende opgaver
Hvordan der er hos The Unicorn
Godt. For det betyder noget for os, at vi gør en forskel med vores arbejde. Og det har vi de helt rigtige mennesker til. Mennesker, der går op i at gøre det godt – og går op i, at hinanden har det godt. På arbejdet, men også når vi har fri. Vi har respekt for forskelligheder, og vi lytter til hinandens fagligheder og gode idéer. Og til, hvad du skal lave i weekenden.
Arbejdstid: Ca. 14 timer om ugen
Arbejdssted: Kontoret i Odense C, Nedergade 35
Timing: Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.
Startdato: Hutigst muligt
Reach out: Atila Sarvari, Head of Tech & BI, atisa@theunicorn.dk, 40 79 27 37
Send din ansøgning til job@theunicorn.dkDu ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.