Amalie MalmgrenNew Media Creative 21 81 78 34ammal@theunicorn.dklinkedin

Men lad os lige starte et andet sted. For måske er du stadig i tvivl om, hvorvidt TikTok rent faktisk kan noget? Og til det må vi bare sige: Det kan det.

For det første er TikTok verdens hurtigst voksende marketing-platform nogensinde. Og med 1 million aktive TikTok-brugere i Danmark (og 1 milliard på verdensplan!) forventes tallet kun at stige. For det andet er TikTok ikke længere en platform kun for dansevideoer og lip-sync. Det er også en seriøs kommerciel spiller, der kan øge værdien af dit brand og skabe interaktioner og konverteringer hos din målgruppe 🔥

Så ja, TikTok ér en platform med kæmpestort potentiale. Men det betyder ikke nødvendigvis, at TikTok skal være en del af din marketing-strategi. Det skal give mening at være til stede på platformen. Og om det giver mening for dit brand? Det kan du blive klogere på ved at tage stilling til de syv spørgsmål, vi stiller dig lige her 👇

1. Er min målgruppe på TikTok?

TikToks primære målgruppe er de 18-29-årige. Du kan derfor med fordel overveje, om du har en potentiel målgruppe her, som du kan omvende til troværdige brand lovers. Når det så er sagt, er TikTok i virkeligheden en platform for alle. På grund af den interessebaserede algoritme er det indhold, du eksponeres for, nemlig udelukkende bestemt af dig. Og netop det kan være en af grundene til, at den gennemsnitlige alder på TikTok hele tiden stiger.

Men uanset hvem din målgruppe er, kan det faktisk godt betale sig at være på TikTok. Om ikke andet for at researche. Når du swiper på TikTok, vil du nemlig opdage, at alt lige fra fashion brands til advokatfirmaer og tandlæger er til stede på platformen. Sammen med brands fra din branche. Et godt tip er derfor at bruge TikTok til at holde øje med andre brands i din branche, som potentielt har samme målgruppe som dig. Er de aktive? Hvordan gør de? Og har de succes med det?

2. Kan TikTok gøre en forskel som en del af min marketing-strategi?

TikToks algoritme sørger for, at dit indhold bliver vist til så mange som muligt, der potentielt vil synes, at dit indhold er interessant. Det betyder, at du kan opnå en enorm organisk rækkevidde på TikTok, selvom du er helt ny på platformen og har få følgere. Din TikTok vurderes nemlig udelukkende på dit indhold. Vi kalder det content first. Altså: Det bedste stykke content vinder og belønnes med større rækkevidde. Din mulighed for at gå viralt har derfor aldrig været større. Og det bedste af det hele? Algoritmen er tilgivende. Så selvom dit content ikke performer, bliver du ikke straffet af algoritmen. Se derfor TikTok som en platform med mulighed for at teste af, hvad der fungerer for lige præcis dit brand.

3. Matcher TikToks muligheder med min virksomheds værdier?

Dine virksomhedsværdier er også dine værdier på sociale medier. Derfor skal dit indhold på TikTok bidrage til at opfylde dine virksomhedsværdier. Som du allerede har læst, er TikTok den oplagte platform, hvis du vil øge din organiske rækkevidde. Men det er også en platform, der kan lede dig videre i consideration stage af købsrejsen, skabe dialog med målgruppen og opbygge kundetroværdighed. Tænk disse fordele ind, når du lægger din strategi for, hvordan du vil integrere dine værdier i dit TikTok-content. Men start allerførst med at spørge dig selv: Hvad er mine KPI’er? Og kan TikTok hjælpe mig med at opfylde dem?

4. Kan jeg sælge mit produkt/min ydelse på TikTok?

Med lanceringen af TikTok Shop bliver det kommercielle potentiale på TikTok større og større og gør det endnu nemmere at sælge direkte på platformen. Men for at skabe konverteringer på TikTok er du nødt til at forstå mediets præmis. Altså er salg og konverteringer afhængig af dit indhold. Præmissen på TikTok er underholdning, fordi målgruppen ikke er interesseret i at blive solgt noget. For at kunne begynde at konvertere på TiKTok er det derfor afgørende, at dit produkt eller din service indgår i en kontekst, der er underholdende for brugerne.

5. Hvad kan jeg på TikTok, som jeg ikke kan på andre platforme?

På TikTok har du mulighed for at give din målgruppe en anden oplevelse end den, de er vant til på andre sociale medier. Kendetegnet for TikTok er nemlig det mindre polerede content og muligheden for at interagere med din målgruppe på en autentisk og personlig måde. Det gør ’community’ til et keyword, når vi taler om TikTok. Simpelthen fordi mange bruger platformen til at opdage og interagere med nye mennesker, produkter og brands. Det er ikke bare noget, vi siger. Det er noget, benchmark for TikToks engagement rate siger. Den ligger nemlig på hele 6,72 % pr. visning, mens Instagrams til sammenligning ligger på 0,67 % pr. visning.

6. Kan jeg bruge content creators til at skabe indhold på TikTok?

TikTok er en platform, der giver brugerne mulighed for at være kreative. Derfor omtales brugerne som content creators og ikke influencers. Content creators skaber indhold med udgangspunkt i produkter, f.eks. ved at dele deres køb, give anbefalinger og lave tutorials. Du kender måske #TikTokMadeMeBuyIt. Et hashtag, der bliver brugt, når en bruger har købt et produkt, fordi en content creator har overbevist brugeren om, at han eller hun ikke kunne leve uden. Men også et hashtag, der afslører potentialet i brugen af content creators. Overvej derfor, om det kan give mening for dit brand at bruge content creators til at producere kreativt indhold med udgangspunkt i dit produkt.

7. Er TikTok tiden og ressourcerne værd?

Uanset hvilken slags content du poster, eller hvem der poster det, kræver det tid og ressourcer. TikToks brugere foretrækker autentisk low-production content. Det gør det nemt for dig at komme i gang på TikTok. Til gengæld er TikTok et medie, der skal holdes ved lige, hvis du vil opnå maksimal performance. En tommelfingerregel er, at du bør uploade 1-3 gange om dagen alle ugens dage, hvis du vil have succes. Tænk derfor TikTok ind som en langsigtet investering i dit brand, hvor du på kort sigt opnår awareness og på længere sigt konverteringer.

Skal vi snakke endnu mere TikTok?

Måske vil du vide endnu mere om, hvordan TikTok marketing kan gøre en forskel for virksomheder som din? Måske har du brug for hjælp til at lægge en strategi – eller måske skal vi holde en workshop, der hjælper dig godt i gang? Ja? Så ring til vores New Media Creative, Amalie Malmgren. Hun taler flydende TikToksk og kender til alle branchens fancy buzzwords. Hvis du fanger en glad type med tydelig passion for feltet, har du ringet helt rigtigt.

Del
Fb Li
Karoline BoysenHead of Social & Content Strategy+45 20871846kakbo@theunicorn.dklinkedin

Hvis du vil høre mere om brugen af TikTok og andre sociale medier, så tag fat i Karoline. 

Karoline brænder for at lave og udføre vindende sociale mediestrategier, der fremmer engagement, øger rækkevidde og omsætning. Hun har en dokumenteret track record i at levere målbare resultater og får du fat i en hurtigt snakkende kvinde med et højt energiniveau, så har du ringet helt rigtigt.

 

mail

Vil du være up-to-data?

Sign up til vores nyhedsbrev her, og hold dig opdateret på de nyeste muligheder i forhold til at gøre din forretning og kommunikation mere datadrevet (læs: succesfuld):

❤️ VIDEN OG INDSIGTER
Du elsker det. Vi elsker det. Vi sender det.

🖕 SPAM
Du hader det. Vi hader det. Vi ville aldrig sende det.