Den grønne ordbog: 31 bæredygtigheds – buzzwords, du skal kende

Har du styr på de vigtige bæredygtighedsbegreber?

Det kan være en jungle at finde rundt i de mange buzzwords, forkortelser og titler, der findes inden for bæredygtighedsområdet. Og er du en af dem, der er helt grøn, når vi siger ’Albedo-effekten’, ’Carbon Footprint’ og ’Greenhushing’? Eller kunne du bare godt bruge at få dem defineret én gang til? Så hæng lige på. Vi har nemlig samlet 31 vigtige bæredygtighedsbegreber i en ordbog, vi kalder den grønne ordbog. Her sætter vi ord på de mange buzzwords, så du ved, hvad de betyder, når dine kollegaer, Greta Thunberg og andre klimaaktivister namedropper dem – og så du får nemmere ved at begå dig på bæredygtighedsområdet.

Slå op i den grønne ordbog med 31 vigtige bæredygtighedsbuzzwords her 👇

💡 Albedo-effekten

Albedo er et mål for en overflades evne til at reflektere lys og dermed energi. En helt hvid overflade har den højeste refleksion på 100, og en helt sort har den laveste refleksion på 0. Når isen omkring polerne smelter, bliver den hvide overflade omdannet til mørkt hav. Det betyder, at mindre lys og varme reflekteres fra klodens overflade, og det eskalerer effekten, så isen smelter endnu hurtigere.

♻️ Bæredygtig / Sustainable

Bæredygtig er et bredt begreb, men når man taler om det i menneskelig, miljø- og klimamæssig forstand er en virksomhed, et produkt eller en ydelse bæredygtig, hvis den ikke har et negativt aftryk. Det betyder, at det er de færreste virksomheder, produkter og ydelser, der er bæredygtige. Så vær opmærksom på, hvordan du bruger begrebet.
I 1987 definerende FN bæredygtighedsbegrebet i Brundtland-rapporten på følgende måde: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

👣 Carbon Footprint

Carbon Footprint er det, vi på dansk kender som CO2-aftryk. Det er den samlede mængde drivhusgasser (inklusive kuldioxid og metan), der genereres af en handling eller et produkt.

🙏 Corporate Responsibility

En bred betegnelse for virksomheders ansvar overfor deres medarbejdere, kunder og interessenter.

📍Corporate Sustainability

Corporate Sustainability er en forretningsstrategi, hvor virksomheder stræber efter at forbedre deres samfundsmæssige og miljømæssige performance for at opnå langsigtede forretningsmæssige gevinster. Formålet er at skabe en bæredygtig fremtid for både virksomheden og samfundet som helhed.

🔥 CO2-emission

Et begreb, der bruges om udslippet af kuldioxid til atmosfæren, fx ved afbrænding af fossiler brændsler. Ved afbrænding af fossile brændsler sker der nemlig en kemisk reaktion, hvor outputtet er kuldioxid og vand. Kuldioxid er blevet identificeret som den primære årsag til den nuværende globale opvarmning.

🌱 CSR (Corporate Social Responsibility)

En betegnelse for virksomheders samfundsmæssige, etiske og moralske ansvar overfor dem selv, deres interessenter og offentligheden – og for at deres aktiviteter ikke skader, men gavner mennesker, samfundet og det omgivende miljø.

🧘 Degrowth-økonomi

En teori, som vinder frem i takt med, at klimakrisen vokser. I stedet for at måle succes i økonomisk vækst, måles det i en degrowth-økonomi i stedet på immaterielle værdier som for eksempel menneskers velbefindende. Derfor har teorien fokus på, at vi sænker vores forbrug og finder lykke og glæde ved andet end materialisme. Det kan fx gøres ved at reducere brugen af ressourcer og øge genbrug og ved at øge den social lighed.

🤖 Digital Sustainability

Vores digitale fodaftryk stiger i takt med, at vi streamer, tager billeder og laver flotte hjemmesider. Faktisk spås det, at CO2-aftrykket fra verdens datacentre rammer 14 % i 2040. Digital Sustainability handler om at bruge teknologi og digitale tjenester på en måde, der er bæredygtig for mennesker og miljøet. Det betyder, at vi skal sikre, at teknologien er energieffektiv, at den ikke skader miljøet, og at den bidrager positivt til samfundet. Teknologi kan nemlig være en del af løsningen på klimakrisen. For eksempel vil dataindsigt og AI kunne bidrage og optimere produktionsfaciliteter, så de efterlader mindst muligt aftryk.

🍩 Doughnut-økonomi

Doughnut-økonomi er en økonomisk teori, der søger at finde en balance mellem sociale og økologiske grænser. Den sammenlignes med en doughnut, fordi den beskriver en indre og en ydre cirkel.
Den ydre cirkel repræsenterer de økologiske grænser for planeten – altså det miljømæssige råderum, videnskaben har estimeret for fx tab af biodiversitet, afskovning, klimakrise. Den indre cirkel definerer det sociale fundament, som økonomien som minimum skal kunne sikre alle mennesker – eksempelvis i form af mad, energi, sundhed, bolig m.m.
Målet med doughnut-økonomien er at sikre, at behovene i den indre cirkel opfyldes inden for de økologiske grænser for planeten. Dvs. mellem doughnutens indre og ydre cirkel findes det sikre handlerum for en økonomi, der er bæredygtigt, og hvor mennesker kan trives.

👕 Downcycling / Upcycling

Downcycling sker, når fx et produkt transformeres til et andet produkt, der har en lavere værdi, end produktet i forvejen havde. Et eksempel på downcycling er, når gamle tøjrester laves om til klude og viskestykker. Selvom viskestykker og klude for de fleste ikke har samme værdi som tøj, er det stadig bedre end at smide det ud.
Upcycling sker, hvis man ved at forarbejde et produkt skaber en større værdi, end produktet i udgangspunktet havde. Et eksempel på upcycling er, hvis man bruger rester (et spildprodukt) fra tøjproduktion til at lave nye produkter – eksempelvis ved at producere andet tøj eller lave tasker af restproduktet.

💨 Drivhusgasser / Drivhuseffekt

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. Luftarterne omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser.
Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren vokser, medfører det ændringer i drivhuseffekten, der får jordens temperatur til at stige og klimaet til at ændre sig.

✍️ Corporate Sustainability Due Diligence

En proces, hvor man som virksomhed løbende identificerer, forebygger og afbøder potentielle og faktiske negative indvirkninger, som man forårsager eller bidrager til, eller som er direkte forbundet med kerneprincipperne for menneskerettigheder, miljø og antikorruption.
I de kommende år træder et nyt direktiv (CSDD-direktivet) i kraft, som forpligter større virksomheder til at lave corporate sustainability due diligence.

📚 ESG

ESG står for Environmental, Social, Governance og er en term, der stammer fra EU og finansverdenen, som handler om rapporteringen af virksomheders indsats på de tre områder. Termen vinder frem i disse år i takt med, at krav til bl.a. rapportering og due diligence etableres i lovgivningen, og at arbejdet med rapportering af virksomheders samfundsmæssige ansvar rykker ind i økonomiafdelingerne.

💪 EU Fit for 55

Henviser til EU’s ambition om at reducere CO2-emissioner med mindst 55 % senest i 2030, hvilket er vedtaget i EU’s klimalov fra dec. 2020. Fit for 55 er en pakke med forslag til ændringer til EU-lovgivningen, som sikrer 2030-målet.
Fx er det kommende CSRD-direktiv (Corporate Responsibility Reporting Directive) en lovændring, som stiller krav til virksomhederne om øget rapportering af ESG-indsatserne.

💚 EU Green Deal

EU Green Deal er en overordnet køreplan for den grønne omstilling af EU-landenes økonomier, der skal være med til at gøre EU klimaneutralt i 2050.
Planen har også som mål at skabe millioner af grønne job, at styrke Europas konkurrenceevne og at beskytte landbrug og økosystemer. Formålet med EU’s grønne klimaaftale er at sikre, at Europa kan imødekomme de globale udfordringer i forhold til klimaændringerne og blive en leder inden for grøn omstilling.

🤫 Greenhushing

Man taler om greenhushing, når virksomheder bliver så nervøse for at kommunikere om deres indsatser for øget bæredygtighed (bl.a. fordi de er bange for at blive anklaget for greenwashing), at de hellere tier stille og helt undlader at fortælle omverdenen om deres indsatser.

☀️ Grøn omstilling

Betegnelsen for overgangen fra den nuværende ’sorte’ økonomi baseret på fossil energi som kul, gas og olie til en mere grøn og ressourceeffektiv økonomi baseret på vedvarende energi. Det er en mere omfattende omlægning af hele måden, vi producerer og forbruger energi på.

💥 Impact statement

Et udtryk for, at en virksomhed forpligter sig til at bidrage positivt til det samfund, virksomheden er en del af. I mange år har der været talt om vigtigheden af at være en purpose-driven virksomhed. Men et purpose kan være svært at måle på. Derfor kan det være svært at trykteste, om virksomheden rent faktisk opfylder sit formål, og derfor er der sjældent ret meget handling bag et purpose.
Med et impact statement tager virksomheden skridtet videre og forpligter sig ved klart at definere den forskel, virksomheden vil gøre for samfundet. Mange fremtidsforskere mener, at impact statements bliver virksomheders eksistensberettigelse i fremtiden, og at ekstraktive virksomheder, dvs. virksomheder, der kun tager og forbruger af samfundets ressourcer uden at give igen, får det svært.

📈 Keeling-kurven

En kurve, som viser atmosfærens indhold af CO2, der har været målt dagligt siden 1958. Keeling-kurven er den længste uafbrudte optegnelse over CO2 i atmosfæren nogensinde. Den viser tydeligt, hvordan CO2 i atmosfæren er steget voldsomt år for år med kun få undtagelser. Det er Keeling-kurven, vi skal have knækket, hvis vi skal sikre vores og mange andre arters liv på jorden i fremtiden.
Du kan følge målingerne live fra målestationen på Hawaii her 👉 https://keelingcurve.ucsd.edu/

⚖️ Klimaneutral

Produkter, ydelser og virksomheder er klimaneutrale, hvis de hverken påvirker klimaet positivt eller negativt, fx hvis udledning af CO2 i atmosfæren helt undgås.
Nogle gange bruges ordet ’klimaneutral’, hvis udledningen af CO2 bliver kompenseret ved køb af klimakreditter som fx skovplanting.

🌀 LCA (Life Cycle Analysis)

En beregningsmetode til at vurdere, hvilke potentielle CO2-aftryk, miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service. Man kan lave beregningen fra vugge til grav eller fra vugge til vugge.

✏️ OECD Guidelines

Den fulde titel er The OECD Guidelines for Multinational Enterprises. De beskriver forventningerne til den enkelte virksomheds ansvarlighed inden for menneskerettigheder, miljø og anti-korruption, og hvordan virksomheden bør minimere sin negative indvirkning herpå og i stedet bidrage positivt.

🤝 Paris-aftalen

En aftale indgået på COP21 i Paris i 2015 mellem 195 FN-medlemslande. Aftalen går ud på at begrænse udledningen af drivhusgasser og på den måde modvirke den globale opvarmning og holde den globale temperaturstigning under 2°C (og helst på kun 1,5°C). Derfor ser man fx virksomheder henvise til, at de bidrager til Paris-aftalens mål i deres egne CO2-reduktionsmålsætninger.

❄️ Permafrost

En betegnelse for jord, der er permanent frossen og har været det i tusinder af år. På den nordlige halvkugle er der ca. 23.000.000 km² permafrost. Men permafrosten er lige som isen også begyndt at smelte, og det betyder, at den CO2, som jorden har holdt på i de mange tusind år, udledes.
Mængden af CO2 i permafrost er dobbelt så stor som den mængde, der findes i atmosfæren. Derfor er konsekvenserne helt uoverskuelige, hvis permafrosten fortsætter med at smelte.

🌳 Regenerering

Regenerering er en proces, hvor noget er i stand til at forny sig selv. I løbet af de seneste år er termen begyndt at slå igennem inden for ledelse. Regenerativ ledelse refereres ofte til som fremtidens bæredygtige ledelsesform.
Vi har i mange år tæret på naturens ressourcer og lavet overtræk i planetbanken. Samtidig har vi også lagt et meget stort pres på os selv som mennesker. Ofte kommer man til kun at fokusere på klima og miljø, men bæredygtighed handler i lige så høj grad om, at vi skal passe på os selv.
Hvis vi kigger på vores organisationer, har fokus været på effektivisering, og vi er efterhånden så effektive, at vi ikke bemærker, hvor stort et overtræk, det har skabt på den menneskelige ressourcekonto. Men alene i Danmark har vi 1,5 mio. fraværsdage om året pga. af stress. Et vigtigt fokus i regenerativ ledelse er, at man skal se ting som forbundne – healingen af klode og klima starter dermed i os selv.

🧬 SBTi (Science Based Targets Initiative)

Et non-profit initiativ, som virksomheder frivilligt kan forpligte sig til, og som mobiliserer virksomheder til at opstille videnskabsbaserede CO2-reduktionsmål. Initiativet vurderer og godkender virksomhedens mål mod CO2-reduktion og planen for at nå målet.
Fra august 2022 har over 100 danske virksomheder forpligtet sig. Initiativet er skabt i et samarbejde mellem CDP, United Nations Global Compact, World Resources Institute og World Wide Fund for Nature.
Scope 1, 2 og 3
I The Greenhouse Gas Protocol (se nedenfor) er virksomheders udledning af drivhusgasser kategoriseret og defineret i tre områder kaldet scope 1, 2 og 3.
Scope 1 er de direkte emissioner fra ressourcer ejet og kontrolleret af virksomheden, fx frigivet ved produktion, herunder også brændstoffer og varmekilder.
Scope 2 udgør de indirekte emissioner fra produktion af købt energi fra en forsyningsvirksomhed. Med andre ord alle emissioner, der frigives i atmosfæren fra forbrug af købt el, varme og køling.
Scope 3 er det sværeste at monitorere, da det udgør alle indirekte emissioner, der forekommer fra hele virksomhedens værdikæde, herunder både upstream og downstream emissioner. GHG-protokollen har opdelt scope 3-emissioner i 15 kategorier.

📉 The GHG Protocol (The Greenhouse Gas Protocol)

Den mest udbredte globale standard for virksomheders regnskab og rapportering af udledning af drivhusgasser, fx CO2, med kategorisering af udledningen i scope 1, 2 og 3 (se ovenfor) afhængig af, hvor udledningen stammer fra.

✨ UN Guiding Principles

Den fulde titel er UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGPs). Det er FN’s hjælpeguide til stater og virksomheder i forhold til, hvordan de skal forebygge, adressere og afhjælpe krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med forretningsdrift. Alle virksomheder i FN’s medlemslande er forpligtet til at efterleve principperne. Efterlevelse af UNGPs og OECD Guidelines (se ovenfor) kaldes for ”The Minimum Standard for Responsible Business Conduct” – med andre ord, overholder min ikke dem, kan man altså ikke kalde sig en ansvarlig virksomhed.

Disclaimer:

Vi tager forbehold for fejl i de små nuancer af ordforklaringerne. Ordbogen indeholder vores egne forklaringer baseret på egen viden og ekspertise. Nogle begreber har vi forenklet, da formålet med ordbogen er at give læseren et hurtigt overblik over de mange bæredygtighedsbegreber.