
Senior Paid SoMe Specialist
The Unicorn er et reklamebureau, med kontorer i Odense C og Indre By København. Vi hjælper mennesker i alle brancher med at skalere deres forretning gennem digitale kanaler, så den kan gøre en forskel for endnu flere mennesker. Og lige nu mangler vi et menneske, måske dig? Til at drive vores kunders digitale kanaler.
Du er en dygtig og erfaren Senior Paid SoMe Specialist, som elsker at sprede passionen omkring sociale medier. Du er dén, man helst ikke vil møde head to head i et spil Stratego. Du har 3-4 års erfaring og sidder måske allerede på et medie- eller digital bureau. Som vores Senior Paid SoMe Specialist er det nemlig dig, der tør tage ansvaret for at udarbejde mediestrategier og – planer, opsætte og aktivere kampagner på kanaler som Meta, TikTok, SnapChat, Pinterest, LinkedIn og andre, vi ikke engang kan liste her, fordi vi ikke forstår dem lige så godt, som du gør.
Du skal kunne rådgive og give strategisk sparring til vores kunder i vidt forskellige brancher og på tværs af det digitale medielandskab, og du skal samtidig have den kreative forståelse, der skal til for at få det hele til at gå op i en højere enhed, når du samarbejder med vores kreative afdeling.
Og så tilbage til dét med data: Hos The Unicorn har vi et datasetup ud over det sædvanlige og har adgang til 80% af alle danskere over 12 år. Det er data, du selvfølgelig får adgang til for at kunne levere endnu skarpere løsninger for vores kunder. Så ja, det er ret vigtigt, at du har en teknisk forståelse, og at du formår at aflæse, bruge og konkludere på data. Både den vi har i forvejen, og den vi får hen ad vejen.
Ansvarsområder – vi giver, du tager:
- Udvikle, implementere og vedligeholde mediestrategier og SoMe kampagner for vores kunder
- Monitorere, tilpasse og evaluere kampagner og digitale indsatser
- Opsætte tracking set-up på respektive datapunkter
- Identificere kommercielle behov samt markedstendenser, som sikrer den fremadrettede digitale mediestrategi for vores kunder
- Rådgive og sparre med kunder i vidt forskellige brancher
- Have overblikket over det digitale medielandskab herunder nye medier
Vi vurderer dig på disse faglige skills:
- Du er fagekspert og en teknisk datadreven specialist med indgående kendskab til SoMe business platforme
- Du kan gennemskue komplekse problemstillinger og evner at omsætte dem til intelligente løsninger
- Du har strategisk forretningsforståelse og interesse i at optimere igennem den digitale mediestrategi. Du har desuden kendskab til at vurdere den samlede digitale indsats på tværs af kanaler
- Du har stærke kommunikations- og samarbejdsfærdigheder, som sikrer, at de anbefalede løsninger lever op til forventning
- Du har naturligt teknisk flair og er nysgerrig på nye teknologiererne
… men i høj grad også på menneskelige skills:
- Du er nørdet og passioneret omkring digitale medier, og du vil gerne lade det smitte af på os andre.
- Du er struktureret og tager ansvar for dine opgaver, og du er lige så dygtig til at arbejde selvstændigt, som du er til at arbejde i et team
- Du er lynhurtig til at omstille dig, hvis opgaverne kræver det (spoiler alert: det gør de tit, i en branche som vores)
- Vi elsker glade og positive mennesker – så det håber vi også, du er
- Du kan se dig selv i The Unicorns værdier: nysgerrige, ambitiøse, modige, regenererative og fællesskabsorienterede
Vigtigt, praktisk:
Arbejdstid:
Fuldtid med gensidig fleksibilitet
Arbejdssted:
Odense C, Nedergade 35. En kombination mellem vores kontorer i København og Odense er også en mulighed.
Timing:
Ansøgningsfrist d. 31/10. Vi holder samtaler løbende.
Reach out:
Anée Plange, Head of Media Planning, 20 47 18 55, andap@theunicorn.dk
Du ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.