%
automatiseret løsning
%
færre afmeldinger af nyhedsbrevet
%
højere click rate i nyhedsbrevene

Hvordan kan man som medie fastholde sine læsere, når tiden til at fange deres opmærksomhed er ultrakort, og samtidig sikre dem en bedre og mere loyal brugeroplevelse?

Det var spørgsmålet fra Fyens Stiftstidende, der havde et ønske om at få deres læsere til at konsumere mere og bruge længere tid på indhold – og samtidig give dem en bedre brugeroplevelse. Svaret var: Ved at være relevante og ved at møde den enkelte læser med indhold, der interesserer lige præcis ham eller hende. Så vi udviklede en algoritme, der udvælger og anbefaler indhold til den enkelte bruger på baggrund af brugernes adfærd. En algoritme, der har øget click raten i Fyens Stiftstidendes nyhedsbreve med mere end 40 % og har fået læserne til at bruge længere tid på fyens.dk. Og det bedste af det hele? Den AI-baserede løsning sikrer, at processen er 100% automatiseret

play

De manuelle ressourcer er blevet frigivet

For at ramme den enkelte læser med relevant indhold, udviklede vi en unik personaliseringsstrategi for Fyens Stiftstidende. Vi skabte med andre ord en algoritme, der trækker på data om læsemønstre baseret på artikel-ID’er og 1. parts bruger-ID’er fra vores CDP, hvor al data fra vores forskellige platforme samles, behandles og stilles til rådighed for de enkelte kanaler (fx e-mail og website). Algoritmen bruger collaborative filtering, hvilket betyder at den giver læserne anbefalinger på baggrund af andre brugeres lignende læsemønstre. Og lige præcis derfor kan den også matche indhold til brugere, vi endnu ikke kender så godt.

Vi valgte at bygge algoritmen centralt i vores data setup, så den er uafhængig af platform. Det betyder, at uanset om du modtager et nyhedsbrev fra Fyens Stiftstidende eller går ind på fyens.dk, så er indholdet personaliseret, så det matcher dine interesser og læsemønstre. Altså: Du rammes udelukkende af indhold, der er relevant for lige netop dig – uanset hvor du møder Fyens Stiftstidende. Og du får selvfølgelig ikke anbefalet artikler, du allerede har læst.

Den helt store fordel ved løsningen er, at alt arbejdet gøres af en AI. Det betyder mindre vedligeholdelse. Ja, faktisk betyder det, at de manuelle ressourcer ved at opsætte nyhedsbrevene er sparet væk, og at redaktionen på Fyens Stiftstidende nu har fået frigivet værdifulde ressourcer til andre opgaver

Click raten i de personaliserede nyhedsbreve er steget med mere end 40 %

Læserne kvitterede med længere tid på sitet og flere klik

Det personaliserede indhold blev implementeret på fyens.dk og i Fyens Stiftstidendes nyhedsbreve i sommeren 2021. Herefter blev en A/B-test igangsat med fokus på nyhedsbrevene. En halvdel modtog nyhedsbreve, som ikke benyttede sig af personalificeringsmodellen, mens en anden halvdel modtog nyhedsbreve med personligt anbefalede nyhedsartikler foreslået af algoritmen. Og resultatet? Det taler for sig selv

Click raten i de personaliserede nyhedsbreve er mere end 40 % højere end i de manuelt opsatte nyhedsbreve. Derudover er forbruget af artikler på fyens.dk øget, antallet af afmeldinger i den gruppe, der modtager det personaliserede nyhedsbrev, er halveret, og læseren bruger nu længere tid på sitet. Med andre ord: Vi fik skabt en løsning, der har øget både engagement og loyalitet hos brugerne af Fyens Stiftstidendes digitale platforme. Og så lige lidt blær: Der er andre end os og Fyens Stiftstidende, der er vilde med løsningen. Den blev nemlig shortlistet til en Rambuk i kategorien Marketingautomation. Kæmpe yay 

%
automatiseret løsning
%
færre afmeldinger af nyhedsbrevet
%
højere click rate i nyhedsbrevene
Dennis Vesti BrorsenData & Intelligence Director+45 21 48 97 57dvb@step.dklinkedin

Skal vi også hjælpe dig med en datadrevet løsning?

Vi har et dygtigt datateam siddende, der hver dag arbejder med, hvordan vi kan omsætte data (som vi i øvrigt har pænt meget af) til løsninger, der skaber kommerciel værdi for vores kunder. Vi vil elske også at hjælpe dig. Så lad os tage en snak og sammen finde ud af, hvordan vi kan tage din virksomhed til next level.

mail

Vil du være up-to-data?

Sign up til vores nyhedsbrev her, og hold dig opdateret på de nyeste muligheder i forhold til at gøre din forretning og kommunikation mere datadrevet (læs: succesfuld):

❤️ VIDEN OG INDSIGTER
Du elsker det. Vi elsker det. Vi sender det.

🖕 SPAM
Du hader det. Vi hader det. Vi ville aldrig sende det.